Stillingsopslag

Opret ansøgning

Nordjylland

Ekstern Projekt sælger

 

Organisation:   NIC Denmark

Elmevej 8, Glyngøre 7870 Roslev

Stilling:  Ekstern projekt sælger

Reference til:  CEO & Salgschef Helle Frostholm Skærbech

Arbejdssted: Hjemmearbejdsplads med hele Danmark som ansvarsområde.

 

Resumé af Virksomheden:                          

NIC Denmark blev grundlagt i 1999 under navnet Bisgaard Industri og man har siden 1993-94 udviklet ideen til det produkt, som man ser i dag. Produktet har fået stor anerkendelse i byggebranchen for holdbarhed, finish, samt for en særdeles god økonomi i byggeriet.

Nordic InnerCore fik i april 1999 patent på ClipOn systemet, som oprindeligt blev brugt til BASIC lysninger. Sidenhen er også ClipOn UNIQUE blevet udviklet og netop UNIQUE har fået stor interesse og vundet indpas inden for nybyggeriet, hvor de ”usynlige” gerigter har fået en særlig plads i mange arkitekters hjerter.

Begge systemer er patenteret, og er især blevet kendt for at være den nemme og tidsbesparende løsning, der samtidig giver en økonomisk gevinst, frem for mere traditionelle lysninger, der tilpasses vinduet på byggepladsen. Men naturligvis er ClipOn produkterne også kendt og værdsat for den flotte finish, der kendetegner produkterne fra Nordic InnerCore.

Specialopgaver til byggeriet er også en del af vores koncept.

I moderne byggerier og under renoveringer opstår der ofte behov for specialfremstillede emner til f.eks. at skjule ventilationsrør, radiatorskjulere m.v. eller vinduer og lysindfald i specielle former og konstruktioner lige efter kundens behov.

 

Mål

Vi vil være den fortrukne service leverandør til bygge industrien, inden for al indendørs afdækninger.

Vi vil samarbejde og udvikle sammen med håndværkeren. Det er med det udgangspunkt, vi skaber vores resultater.

Værdier

  • være absolut ærlige
  • resultater skal skabes i fællesskab
  • alt hvad vi gør, skal gøres godt
  • vi skal være kreative og initiativrige
  • vi skal værdsætte vore leverandører, interessenter og samarbejdspartnere
  • flid, orden og præcision er væsentlige for os
  • omkostningsbevidsthed og resultatorienteret
  • kunder skal behandles som vores gæster
  • vi skal pleje humøret i hverdagen.

Virksomheden beskæftiger pt. 14 medarbejdere.

Læs mere om virksomheden på www.nordicinnercore.dk

 

Stillingsbeskrivelse

 

Titel: Ekstern projekt sælger

Ansvarsområde:

  • Tilegnelse af fornødent produktkendskab og god forståelse for produkternes anvendelsesmuligheder og fordele for kunden
  • Opsøge og arbejde med potentielle kunder og projekter
  • Sørge for at holde dig opdateret med og registrere mails fra Building Supply Fakta net live og andre nyhedskanaler
  • Indhente alle relevante data hos kunder, så internt salg kan afgive det korrekte tilbud første gang og sørge for, at intern salg har de korrekte oplysninger at arbejde med
  • Afgive tilbud via internt tilbudssystem
  • Ansvar for tilbud og afslutning af ordrer
  • Opnåelse af årligt salgsbudget
  • Udvidelse af dit netværk i byggebranchen som grundlag for virksomhedens fremtidig markedsføring og salg
  • Være virksomhedens ansigt udadtil, registrere nye muligheder for forøgelse af salget og repræsentere NIC på en kompetent og professionel måde

 

Mål for eksternt salg:              

Opfyldelse af salgsbudget

Indhente 5 nye mulige projekter per uge

Vedligeholdelse en konstant tilbudsportefølje samt opfylde aftalte mål for hitrates

Opdatere kundekartotek og pipeline løbende

I samarbejde med internt salg udarbejde et dokument og andre rutiner, som sikrer korrekte og fyldestgørende oplysninger til effektuering af ordrer.

Planlægning og opfølgning    

Salgschefen indkalder én gang om ugen til salgsmøde, hvor intern og ekstern salg mødes og planlægger næste uges indsats.

Via projektplanlister udarbejdes en besøgsplan, som ekstern projekt sælger kan supplere med egne planlagte og kanvas besøg.

Der planlægges med 1 dag på kontoret (fredag) og 4 dage hos kunder per uge.

 

Personprofil                       

Bopæl: Midtjylland

Fremmedsprog: Engelsk

 

Teoretisk uddannelse:            

Baggrund inden for håndværk, byggeledelse eller industri, gerne fra vinduesbranchen.

Hertil vil en god salgsbaggrund kombineret med økonomisk forretningsmæssig erfaring være at foretrække.

 

Faglig baggrund                         

Erfaring med salg, planlægning, markedsføring, salgsrapportering og fortrolighed med værktøjer inden for målstyret salg.

Godt netværk inden for byggebranchen.

I stand til at bruge din ekspert viden uden at kunden føler sig underlegen.

Erfaring med at skabe og udbygge professionelle forretningsmæssige relationer.

Erfaring med kalkulation og udarbejdelse af tilbud.

 

Faglige/personlige egenskaber:                          

Kandidaten skal være udadvendt, beslutsom, vedholdende, ansvarlig og have et godt drive.

Kandidaten skal være i stand til at arbejde selvstændigt og samtidigt have en fleksibel og samarbejdende adfærd.

Kandidaten skal have stor synlighed, gennemslagskraft, en motiverende arbejdsform og gode kontakt- og forhandlingsevner

Kandidaten ønsker samarbejde frem for individualisme.

Virksomhedens projekter findes, vindes, produceres og afsluttes i fællesskab. Ingen ordrer er afsluttet før kunden er tilfreds. Sådan arbejder en service virksomhed!

 

Yderligere oplysninger kan i fortrolighed indhentes hos partner Stig Andersen på tlf. 28346465

ANSØGNING ved at benytte linket Opret ansøgning placeret over denne stilling.